Den sociale del

Hjortdal Købmand har specialiseret sig i at arbejde med mennesker med psykisk sårbarhed. Målgruppen dækker bredt, men fællesnævneren er mennesker, som har behov for struktur og forudsigelighed. Struktur og forudsigelighed betyder i Hjortdal, at de mennesker som kommer i projektet altid har viden om, hvilke arbejdsopgaver de bliver budt i løbet af dagen. Hverdagen er systematisk med den samme struktur omkring ankomst, arbejde, pause, spisning og afgang.

En overskuelig struktur med forudsigelige rammer skaber tryghed og plads til udvikling og læring.

Hjortdal købmand tilbyder afklaringsforløb til psykisk sårbare mennesker og mentorforløb visiteret efter Lov om Aktiv Beskæftigelse, STU, EGU og dagbeskæftigelse efter §103.