Nordisk Gin – Edition Northstar og Oh Deer tonic i trækasse

560.00DKK

Nordisk Gin – Edition Northstar 44,8 % vol., 50 cl. og to flasker Oh Deer Tonic, 20 cl. i kasse af brændt fyrretræ.

Varekategorier: , Tags: ,

Beskrivelse

Nordisk Gin – Edition Northstar er en eksklusiv gin på 44,8 % vol., som er produceret på Nordisk Brænderi lidt uden for Hjortdal.

Under destillatør Anders Bilgrams banebrydende sejlads omkring Nordpolen fyldtes fjeldene med enestående dufte. Dette gav Anders idéen til at producere den eventyrlige Nordisk Gin, som er inspireret af den barske og smukke natur langs Ishavets kyster.

Nordisk Gin indeholder grønlandsk qajaasat (grønlandspost), svenske multebær, islandske kvanfrø, vilde og danske hybenroser samt hyldeblomster. Den grønlandske qajaasat bliver håndplukket i Grønland af nogle af Anders’ gode venner, som sejler langs fjeldene ved Narsaq, hvor de plukker den velduftende urt. De vilde hybenroser og hyldeblomster plukkes en gang om året ved Den Store Plukkedag af Anders’ venner og familie. De mødes og bruger dagen på at hygge og plukke ind til næste års produktion af Nordisk Gin.

De nordiske bær og urter sætter et spændende præg på duft og smag i denne gin, der ikke er koldfiltreret for at bevare de æteriske olier og opnå den bedste smagsoplevelse. Det betyder også, at denne gin kan blive en anelse uklar ved fortynding med is, tonic e.l. Edition Northstar er et hånddestilleret naturprodukt, så der kan forekomme forskellighed i smagsnuancer flaskerne imellem. Den er batchproduceret og produceres kun i begrænset oplag grundet de svært skaffelige hybenroser.

Denne gin har vundet dobbelt guldmedalje ved The Fifty Best Gins.

Nordisk Gin serien destilleres på tyske, håndbankede kobberkedler. Flaskerne håndtappes, nummereres og underskrives. Desuden fortyndes de med det lokale vand fra brænderiets egen vandboring.

Oh Deer Classic er en klassisk tonic, der balancerer tørhed og sødme på en afdæmpet måde, hvilket gør den til en god kompagnon til de fleste gins, både klassiske og mere new school. Samtidig fungerer den fantastisk i andre sammenhænge med fx vodka, likør eller snaps. Endelig er Oh Deer Classic så tilpas afbalanceret at den sagtens kan nydes i sig selv.

 Oh Deer er en serie af økologiske, danskproducerede tonics, der tager udgangspunkt i den danske natur.